KENNEL HILDERYTH

 

Lidt om kennel Hilderyth´s historie :

 

Vi købte vores første golden retriever i 1975, nemlig Sønæs Elva, som vi gav navnet Trine. Trine bestod sin brugsprøve med max point, men da vi gik i gang med træningen med vildt ”kørte vi fast” og måtte opgive, men hun blev en elsket familiehund indtil hun døde 10 år gammel af en indeklemt livmoderbetændelse, som vi registrerede for sent.

Kennel Sønæs opdrættet var fortrinsvis kendt fra udstillingsringene.

I efteråret 1985 købte vi vores anden golden retriever, nemlig Amanda, som vi gav navnet Fie.

Fie blev købt hos en familieopdrætter i Allerød, hendes far var importeret fra England, Crouchers Jethro. Forældredyrenes meritter var også hovedsagelig fra udstillingsringene.

Fie viste sig hurtigt, at have stor talent for det indlæringsmæssige, hvilket ”fødte” vores store interesse for den markprøvemæssige side af retrieverlivet.

Fie nåede at kvalificere/deltage i både vinderklasse-B og -A , dog uden at have tilstrækkelig ”hår på brystet” til at opnå vinderplaceringer.

Hun opnåede også 2 gange at blive bedste hund i åben klasse på golden-B-prøve.

Vi besluttede, at lave et kuld hvalpe på Fie, og havde også alle aftaler på plads med hanhundejeren, men øjenlysningen viste desværre, at hun havde cataract (grå stær), hvorfor vi valgte at annullere parringen.

Ved vores deltagelse på Unghundemesterskabet med Fie i 1987, bemærkede vi en importeret golden tæve, Mallardhurn Golden Faith, som godt nok viste stor ulydighed over for sin fører i det afsluttende frie søg i næsten 30 graders varme, men gjorde det i et charmerende tempo, som imponerede os.

Da vi nu var ”bliver bidt” af markprøvebacillen, samtidig med at vi havde opgivet at avle på Fie, henvendte vi os til Kennel Fylla, v/ Mette Stougård, som var ejer af Malladhurn Golden Faith. Denne henvendelse resulterede i, at vi i 1988 købte Fylla´s Fiona Sound, i daglig tale Fiona, med ovennævnte Mallardhurn Golden Faith som mor og Fylla´s Asamkvik som far. Vi var fra starten af opmærksom på, at Fiona ikke var nogen decideret udstillingstype, men krydsede dog fingre for, at faderens gode eksteriør ville slå pænt igennem. Hun opnåede af få en 1. præmie i junior klasse og tre 2. præmier i åbenklasse på officielle udstillinger, og på markprøvesiden var hendes bedste resultat en 1. vinder med certifikat på markprøve-B og tre andre vinderplaceringer på både A og B vinderprøver.

Fiona blev stammoderen til den tævelinie , som vi siden lejlighedsvis har avlet på, og som vi siden har suppleret vort hundehold fra.

I 1991 parrede vi Fiona med Fylla´s Chris Charlatan (vores A-kuld), og fra det kuld beholdt vi tæven, Athene.

I 1994 parrede vi igen Fiona med Chris Charlatan (vores B-kuld), og fra dette kuld beholdt vi ingen hvalp selv.

Inden parringen i 1994, havde vi søgt Dansk Kennel Klub om tilladelse til at erhverve kennelnavnet: HILDERYTH, som efter sigende skulle være det oprindelige navn for Hillerød. Vi havde i længere tid forinden leget med tanken om at finde et egnet navn opkaldt efter én af de mange VANGE under det gamle Frederiksborg Stutteri.

Vi fik godkendt vores første prioritet-navn, kennel Hilderyth i 1994, og fik straks herefter også godkendt at Athenas officielle navn herefter var Hilderyth Athene.

Athena opnåede at få fire 1. præmie i åbenklasse på officielle udstillinger, og på markprøvesiden var hendes bedste resultater en 3. vinder og en 4. vinder A og B vinderprøver.

Vi fik 2 kuld hvalpe med Athena. Første kuld i 1995 parret med en hollandsh import, Last But Not L.V.D.Beerse Hoeve (et skrækkelig langt navn). Efter dette kuld (vores C-kuld) beholdt vi tæven, Hilderyth Cirkeline, i daglig tale kaldt LINE, der opnåede 1. præmie i unghundeklasse på officiel udstilling og to 1. præmier på markprøve i begynderklasse-B. Hun viste sig simpelthen at have for lidt medfødt arbejdsenergi, så hun overgik hurtigt til at blive ren familiehund.

Anden kuld med Athena var fra 1997 med en anden hollandsk import, Buggatti V.D.Beerse Hoeve som far. Efter dette kuld (vores D-kuld) beholdt vi hanhunden. Hilderyth Domingo, som nu er 15½ år gammel (oktober 2012).

Domingo fik en dårlig HD- og AA-bedømmelse, hvorfor han aldrig er blevet anvendt i avlen, men han har den fordel, at han "ikke kan læse", så han har aldrig ladet sig mærke med sin dårlige hofte- og albuebedømmelse.

Han fik 2. præmie i unghundeklassen på officiel udstilling.

Han har kvalificeret sig til vinderklasse i både B- og A-markprøve.

I 1997 blev Fiona parret for sidste gang. Denne gang med Respons Obstinat-ten, hvis ejere bor ved Härnösand i Sverige. Parringen blev foretaget ved inseminering. Fra dette kuld (vores E-kuld) beholdt vi tæven, Hilderyth Emma (Emma døde januar 2010).

Emma opnåede en 1. præmie i unghundeklassen og fire 2. præmier i brugshundeklassen på officielle udstillinger. Hendes bedste resultater på markprøvesiden var en 1. vinder med certifikat på blandet vinder-A-prøve og derudover yderligere fem vinderplaceringer på vinder-A og –B-markprøver, og i fire år var hun med på golden-top-ti-markprøve-listen for vinderklasse.

Emma blev i 2001 parret første gang med Joe`s Jeff. Fra dette kuld (vores F-kuld) beholdt vi tæven Hilderyth Felia. Felia har aldrig været udstillet. På markprøvesiden har hun kvalificeret sig til både vinder-A og –B, og har i 2003 og 2005 toppet golden-top-ti-markprøve-listen for henholdsvis begynderklasse og åben klasse, men hun mangler koncentrationsevne til at klare sig stabilt i vindeklasse, hvorfor vi ikke har avlet på hende.

I 2004 blev Emma parret for anden gang. Denne gang med den svenske hanhund SEJCH NOJCH Stjärnglimten`s Epson, hvis ejere bor nord for Trollhättan. På parringstidspunktet havde Epson endnu ikke opnået sine championatstitler. Denne parring blev foretaget på naturmetoden. Fra dette kuld (vores G-kuld) beholdt vi tæven, Hilderyth Gabriele, i daglig tale ”Gaby”.

Gaby har EXELLENT, 2. vinder i brugshundeklassen på officiel udstilling og opnåede i 2009 at blive Dansk Brugschampion (DKBRCH).

Emma/Epson-parringen betragter vi som særdeles vellykket, hvor vi har fået Gaby med et fantastisk godt temperament.

I 2007 blev Gaby ved inseminering parret med INTFTCH Bell Oktave Apollo, der ejes af Kurt Becksteiner  i Wien. Fra dette kuld (vores H-kuld) har vi beholdt Hilderyth Helena. Helena har ikke været udstillet. På markprøvesiden har hun i 2008 og 2009 toppet golden listens top-10 for henholdsvis begynderklasse og åben klasse.

I september 2012 fik hun et  certifikat på officiel vinder-B-prøve (som 2. vinder med CK).

I januar 2010 er Gaby så igen blevet parret, denne gang ved naturmetoden med Doubleuse Bearmountain (Dante), der tilbringer livet som familiehund i Stockholm. Dantes far er, Apollo fra Wien. 

Fra dette kuld har vi beholdt 2 tæver, nemlig Hilderyth Ida og Hilderyth Isabell (mere om dem under "vore hunde" og "resultater").

 

| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 22:04

Det er sødt af jer, men så er turen nok lige til den gode side.

Tak for svar.

Mvh. Louise

02.03 | 14:43

Hej Louise

Hvalpene er solgt, men I må da gerne komme forbi for at få et kik i hvalpekassen.

Hilsen
Peter

02.03 | 14:03

Hej

Jeg vil høre om jeres tævehvalp er slogt eller om vi evt må komme forbi og sige hej.

20.02 | 11:33

Hvad er prisen for de dejlige hvalpe?